ARTIKULATIONs blog flytter til www.artikulation.dk

Så går der integration i den! Min hjemmeside – som I kender den – integreres nu med min blog. De to vil få et langt og godt venskab ;).

Derfor kommer jeg nu med mine råd, tips og betragtninger om mundtlig kommunikation og retorik på http://www.artikulation.dk

Tal til rygsækken

Målgruppe, målgruppe, målgruppe …

Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation – eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?

Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.

Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed.  Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.

Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.

• Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
• Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
• Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
• Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?

Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.

Vent med at tale!

Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.

Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden.  Og begynd så først at tale når DU er klar!

De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum

Find kernen i dit oplæg!

Sidder du og skal udforme et oplæg? Du har svært ved at finde ud af, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med? Du læser og læser for at være sikker på, at du ikke glemmer noget vigtigt? Oplægget kører rundt i hovedet – og til sidst starter du måske power point programmet, og begynder at sætte ting ind, som du synes du skal ind på, bare for at føle, at du kommer i gang med at forberede oplægget? Så sluk straks computeren, og vend rapporten om!

Læg det hele væk. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad synes jeg selv er det vigtigste her? Hvad synes jeg selv er det væsentligste! Stil dig selv spørgsmålet, for du har selv svaret.
Lad være med med at censurere det, du tænker, og skriv det så ned på et stykke papir – yes – et helt gammeldags stykke hvidt papir til løse noter og tanker er nogle gange en fantastisk ting! Det skyldes, at vi kan blive fri for det pres, vi ellers typisk lægger over os selv, når vi skriver noget ‘rigtigt’, fx på computeren. Vi giver os med det blanke note-papir lov til at tænke løst – og kreativt – og får dermed lettere adgang til den viden der allerede er inde i hovedet på os!

Bare lad tankerne flyve ud fra spørgsmålet: Hvad synes du selv er det essentielle her?

Først efter denne vigtige fase, som hjælper dig til at finde fokus, kan du gå videre til de andre vigtige spørgsmål, som du arbejder dig igennem ét efter et:

– hvad er det vigtigste, dem jeg skal tale for, har brug for at vide?

– hvad vil jeg gerne have, at du skal vide, kunne, eller gøre anderledes, efter de har hørt mit oplæg? (Hvad skal de bruge det til?)

– hvad skal mit hovedbudskab være?

– hvilke argumenter skal jeg have med?

Hvilke sproglige billeder, visuelle hjælpemidler eller rekvisitter vil hjælpe mig med at få mit budskab igennem til målgruppen?

– hvad er mine tre hovedpointer?

Hæs – eller træt i stemme og kæber?

Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.

 – Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.

Når vi taler – og især når vi holder oplæg – arbejder vores stemme, vores kæber og vores hals. Men vi skal også have musklerne langt nede i kroppen og nede i maven med. Det er her kilden til den stærke – og samtidig runde – stemme sidder.

Træk vejret fra maven – først og fremmest er det vigtigt at få vejrtrækningen helt ned i maven, da du har brug for luft til at  kunne tale. Øv dig i det – maven ud, brystet går op, og pust langsomt ud. Inden du skal holde et oplæg, så få vejrtrækningen langt ned i maven og gør den rolig så godt du kan, det er også med til at nedsætte nervøsiteten og give dig en ro der vil smitte af på oplægget –>det bliver rarere for tilhørerne at lytte til din stemme.

Træk også vejret dybt under oplægget, tag en pause når du går fra en pointe til en anden, hvor du trækker vejret helt ned i maven. Det giver samtidig tilhørerne mulighed for, at lade det, du lige sagde, synke ind.

Mærk din krop. Stemmen skal komme helt nede fra maven af, da det er musklerne hernede der rummer kilden til den stærke stemme. Når du øver dig, så tag en hånd på maven. Tal, og tænk på at stemmen skal komme helt dernede fra. Grunden til, at vi bliver hæse er, at vi lader struben og kæben gøre hele arbejdet, og så overanstrenger vi de to ting. Når du får stemmen ’dybere ned i kroppen’, kan du mærke, at du ikke behøver at spænde i stemmen, og du behøver heller ikke at råbe! Det er slet ikke nødvendigt. Tænk også på, at gøre din stemme lidt dybere.

Forestil dig fx julemandens runde stemme, når han siger ’hohoho …’ eller Edith Piafs ‘NOOOOOOOOON’ (je ne regrette rien…), læg hånden på maven, bøj eventuelt lidt i knæene, mærk ned i kroppen, træk vejret dybt ind, og sig hohoho’, og/eller ‘nooooon (med den å’agtige lyd), slap af i kæberne og i halsen (struben) og mærk stemmen der kommer nede fra maven. Mærk bevægelsen i maven, når den arbejder for at sige ’hoho’ lydene, mærk vejrtrækningen.

Sig fx også vokallyde, for at lære din egen stemme at kende, hvordan den arbejder nede fra kroppen af og kommer ud, og lær at kende, hvordan det føles, når lyden kommer uden at du spænder i hals og kæber. Og så er det selvfølgelig træning, at øve det op, og træne de muskler, der giver stemme ’fra kroppen af’, stærkere.

Og så er det aldrig en dårlig idé, at varme op, i bilen på vej til arbejde, på kontoret eller toilettet, inden du skal tale. Det er jo heller ikke for sjov, at skuespillere, sangere og tv-værter varmer stemmen op, inden de skal på ….

Slap af i kæber og hals. For at mærke forskellen, kan det hjælpe, at spænde af i kæber og hals: start med at massere dine kæber, gab, leg at du er en ko, der tygger drøv, så kan du mærke spændingerne i kæbe-partiet. Masser kæberne med hænderne, blidt og så det løsner.

For at spænde af i halsen: placér tungen bag fortænderne i undermunden, og gab, uden at åbne munden og med tungen der, så kan du mærke, at det strækker lidt ud. Det gør lyden fra stømebåndene lidt runderne, fordi de får lov at slappe lidt af, og det er rart 🙂

Bliver du også nervøs?

Bliver du også nervøs, inden du skal holde en præsentation, eller ved et møde, hvor du gerne vil skyde noget ind i diskussionen?

Så er du helt normal! Nervøsitet er en helt naturlig reaktion på den usikkerhed, der følger med ved at være i ‘spot light’.

Hvad gør man? Acceptér, at du bliver nervøs – det er helt normalt! Det hjælper ikke, at blive irriteret på sig selv over, at man bliver nervøs. Forbered dig på oplægget, så du selv føler dig klar. Gør dig klart, hvad det vigtigste er, du gerne vil have sagt, så skal du nok komme sikkert og hurtigt frem til det, når du taler – tro mig! Og træk så vejret dybt, inden du går i gang, og undervejs, det sænker altsammen nervøsiteten, og kan få den til at flyve væk igen!

• Allerførst hjælper det, at acceptere, at du bliver nervøs. Sig ‘hej nervøsitet, det er ok du er her’. Du vil bare passe på mig.
• Og så gælder det om, at være forberedt. At være forberedt giver en følelse af overblik over situationen. Du ved hvor du skal hen, hvad der skal ske, hvad du skal tale om etc., hvem der skal lytte. du ved hvordan du kommer hen,  hvad du vil have på (ja, det er rart også at have dette på plads) dine remedier er klar – og du ved, hvad du gør, hvis Power Pointen (eller mikrofonen) strejker.
• Hav dit hovedbudskab klar. Til en præsentation kan tiden skride pga. spørgsmål, det du havde forberedt tager længere tid end du troede, eller bøvl med teknikken eller andre oplægsholdere har stjålet tiden. Vær derfor bevidst om, hvad det vigtigste er, du vil have sagt, så skal du nok få det sagt, selvom du pludselig kun har 10 minutter i stedet for 40. DEt er også det publikum sidder og søger efter i det du siger. Får du sagt det vigtigste, du gerne vil sige, er din præstation en succes. Dette gælder også inden et møde, hvor du gerne vil spille ind. Tænk over dagsordenen inden, og hvad du umiddelbart tænker om det, I skal tale om. Hermed får du allerede din hjerne i gang, og det bliver lettere for dig, at forholde dig til de andres udspil, i forhold til, hvad du selv mener og ved, og gør det lettere for dig klart at kunne formulere dit indspark under mødet.
• Tag den med ro. At have god tid til at ankomme, blive bekendt med rummet, teknikken, og gøre dig klar, giver dig en ro, du tager med dig, når du går i gang med din præstation. Men husk også, at give dig tid undervejs. Stil dig op, kig på folk og træk vejret INDEN du begynder at tale. Mærk lige rummet først. Træk vejret helt ned i maven, mens du forbereder dig, på vej med talerstolen, og undervejs, når du giver dit publikum en pause. Det fortæller din krop; der er ikke fare på færde, og gør dig mere rolig. Samtidig hjælper pauserne dig – og dit publikum – til at have overblik over det der bliver sagt.

Bliv Obama god!

Du er allerede god til at holde præsentationer – men vil du blive genial til det? Du ved godt det der med, at man skal få budskabet skarpt ud over rampen, have en klar struktur på det, du siger, og målrette det, du siger, til dem du vil have til at lytte til det. Men savner du træning i at gøre det i praksis, så det bliver til en leg?

Så er du ligesom mange andre i den situation, at du har brug for at komme ‘i ilden’, og ‘op på ølkassen’ for at finde ud af, hvordan lige præcis du, den du er og med det du kan, kan blive endnu bedre til at fange din målgruppe, få budskabet klart afsted og brænde igennem. Jeg er derfor ved at oprette et hold, hvor vi mødes fire gange af to timer, og hvor I som deltagere kommer i ilden fra start til slut. I har hver gang et nyt oplæg med, som vi arbejder med. Her får I feedback på både oplæg og performance, og vi arbejder med begge dele, så I bliver skarpe på formidlingen af lige præcis dette oplæg til den ønskede målgruppe. Det gælder både indhold, form og gennemslagskraft. I kommer derfor op på ølkassen flere gange, og jeg slipper jer ikke, før ‘den er der’.

Vil du have sådan et kursus? Så skriv til mig på annette@artikulation.dk eller ring på 20335135 for at høre nærmere. Det kommer til at ligge i efteråret 2010. Læs om tidligere kurser på www.artikulation.dk

Tag ordet på arbejdspladsen!

Find ud af, hvordan du gør dig synlig og profilerer dine kompetencer og faglighed på arbejdspladsen. Hvordan du skaber en faglig base, uden at træde andre over tæerne – Og hvordan du kommunikerer – mundtligt – så du bidrager til den faglige udvikling på arbejdspladsen. Altsammen i dette indlæg!

I rigtig mange jobs, skal man samarbejde med folk, der har en anden faglighed end en selv. 

Du kan være, at du skal formidle andre faggruppers viden, eller at du skal repræsentere din faglighed, fx juridisk, økonomisk eller kommunikationsfaglig, overfor andre, som har en hel anden faglighed end dig, og som derfor typisk opfatter verden – og det I taler om – gennem nogle andre briller end du gør. Oveni dette, er der også forhold til alder, hierarki og køn, der spiller ind på, hvordan I opfatter det hinanden siger på.

 Fx som nyuddannet har man oftest den nyeste viden inden for ens fag, mens dine mere erfarne kolleger har mere praktisk erfaring. Det er en udfordring at blande erfaringen med den nyeste teori og viden, og ikke mindst skabe et godt samarbejde mellem nye og gamle kolleger. Derfor er det vigtigt at være bevidst om den måde, du selv kommunikerer på, for at få et godt samarbejde til at fungere.  

Vis hvad du kan
Du er blevet ansat til at bidrage med din viden, dine kompetencer og din faglighed. Og jo mere du gør det tydeligt for organisationen og dine kolleger hvad den kan bruges til, jo lettere vil du få det med at navigere i organisationen. Lader du også dine kolleger få del i din viden, bliver dit handlerum større.

Det det gælder om her, er derfor at kommunikere:

– Skarpt og konkret – vær fokuseret på det, det handler om, og forklar kort og fokuseret hvordan du ser sagen, og kom med grundene til, hvorfor du ser den som du gør, og hvorfor du mener, at I skal forholde jer til det, på en bestemt måde. Jo bedre du er til at få grundene med, jo større forståelse skaber du for dine synspunkter.

– Nede på jorden, så alle kan forstå det – tænk fx over, hvis det var din moster eller mormor du skulle forklare sagen eller dit synspunkt for, og brug ord og billeder som de vil kunne forstå. Selv skarpe hjerner bliver trætte, og jo mere let det er at forstå, jo lettere er det for folk at forholde sig til det du siger.

 Taler du, så der er nogle der bliver hægtet af, giver du disse en ubehagelig oplevelse, og øger risikoen for konflikter. Sørg derfor at kommunikere så alle føler sig inddraget. Forklar tingene, så selv dine egne tanter og onkler med en helt anden faglig baggrund kan være med. Gør det til en hyppig øvelse at forklare hvad det er du kan, hvad du kan bidrage med, hvor du kan gøre en forskel, og hvorfor det er vigtigt – så alle er med. Hvis du ikke selv fortæller det, bliver det ikke tilgængelig viden for dine kolleger.

Tag del I dialogen
På arbejdspladsen vil du ofte blive bedt om at komme med feedback på andres arbejde, og det er utroligt vigtigt, hvordan du formulerer dig. God feedback udvikler den der modtager den, hvis den er konkret og til at handle på – det positive og konkrete er vigtigt. Start med med positive, og gå derefter over til de ting, du synes kan gøres bedre – hvis der altså er nogle! Det er god og respektfuld feedback!

Hør efter!
Det er sin sag at være god til at lytte til andre. Især når vi selv har hovedet fuld af vores egne idéer og egen viden. Men lytter vi ikke godt, kan vi ikke forvente at andre lytter til os, og det er svært at udveksle ideer og have et frugtbart samarbejde, hvis vi ikke lytter til hinanden.

Man lytter opmærksomt når man har øjenkontakt med den der taler, nikker eller på anden vis antyder, at man er opmærksom, evt. ved at spørge ind til det er bliver sagt. Og sidstnævnte er en rigtig god idé! Nogle gange kan vi have en tendens til at tro, at vi er ’ubegavede’ eller ’uforberedte’ hvis der er ting man ikke ved noget om, eller hvis vi ikke forstår det, der bliver sagt ‘fordi de andre virker jo som om, de forstår det’. Men jeg er selv gået ud fra mange møder, hvor folk har sagt, ‘var det bare mig, der ikke forstod, hvad x mente?’ Men ingen sagde noget!  Ingen ved det hele, og hvis du taler med kolleger efter et møde, kan du opleve, at de sad med de samme ubesvarede spørgsmål som dig. At stille spørgsmål er essentielt for at få viden, og den eneste måde dem der taler ved, om du forstår hvad de siger. Det er modigt, at være den der tør sige, ‘undskyld, måske er det bare mig, men jeg forstår ikke helt hvad du mener, når du siger ….’. Eller: ‘Jeg skal lige være helt klar på, så grunden til, at vi skal gøre x, er …?’ Herved finder man også ud af, om man har forstået det samme, eller om man taler forbi hinanden. 

Spørg derfor også for at få klarhed over andres synspunkter og holdninger. Det kan jo være du er uenig fordi du ikke har forstået dem rigtigt, og måske finder i i fællesskab en ny måde at løse problemerne på, efter at have sat ord på de ting, som virker uklare. Der sker jo ofte det, at jo mere man bliver ’sovset ind’ i sin eget faglighed og egen viden, jo mere indforstået bliver man, og så kan det være svært for andre at forstå. Tænk over at den gode og frugtbare dialog går begge veje, så giver tingene mening.

Husk derfor de tre veje til at skabe en succesfuld profil:

• Fortæl om hvad du kan, hvad du synes og hvorfor det er en god idé, så alle kan være med
• Kom altid med noget positivist og fortæl det først, når du giver feedback
• Lyt aktivt når andre taler og spørg ind så alle har mulighed for at have en grundig forståelse af, hvad hinanden mener

Lav en Ghita Nørby!

Der er ikke noget som et smittende engagement, når den du lytter på, brænder for det hun eller han siger! Og det kan man kun, når man tager det man siger, på sig. Det vil altså sige, at man lader værre med at undskylde sig selv og det man siger. Drop det! Det er meget federe at høre på nogen, der står inde for det de siger!

Engagementet er nemlig afgørende for gennemslagskraften. Når folk taler om noget, de synes er vigtigt, som de har et forhold eller en holdning til, smitter det af på tilhørernes interesse. Vi vil hellere høre på nogen, der vil noget med det, de siger, og som tror på det. Dét gør Ghita Nørby, og når man har oplevet hende på en scene, så brager hun igennem!

Men, selvfølgelig er det ikke altid, at man fortæller andre om de ting, man brænder mest for. Nogle gange bliver man i sit arbejdsliv bedt om, at fx at redegøre for noget, man ikke selv synes, er super interessant. Det du så kan gøre er, at finde en anderledes vinkel på det, tag fat i, hvorfor det er vigtigt, at dem der lytter, ved noget om det du skal redegøre for, eller lav redegørelsen om til en historie. Hvis du fx skal redegøre for fire trin, der skal opfyldes, for at man fx kan blive certificeret som ’x’-type virksomhed, så fortæl om en tur igennem en virksomhed, hvor man kommer igennem de forskellige steder, hvor man kan se, at virksomheden er certificeret som fx ’miljørigtig’, lever op til ’code of conduct’ eller hvad det nu kan være. Se hvilke billeder og historier der ligger i dit emne. Og så er der lige pludselig noget engagement du kan tage og bruge i din formidling, for det er din historie, din formidling af stoffet. Tag det på dig, stå inde for det du siger – vær stolt af det!

Hold altid fast i: Jeg har noget rigtig interessant at fortælle, det står jeg inde for! Smil til dine tilhørere og lad dem mærke dit engagement! Så bliver det en oplevelse for dem, at lytte, og det bliver sjovere for dig at tale.

Toastmaster, bryllupstaler og taler fra HJERTET

Skal du være toastmaster og eller holde tale ved et bryllup?

Så er her de bedste tips til de gode taler og indlæg og den formelle talerække.

Tal fra hjertet
De taler der for alvor brænder igennem, og som jeg selv personligt kan huske mange mange år efter, er dem der kom fra hjertet! Man kan ikke fake autenticitet, og man kan ikke sige noget, der gør indtryk, hvis ordene er afkoblet den der siger dem. Ja det kan betyde, at der kommer en lille tåre undervejs, men jo stærkere en oplevelse bliver det for dig som taler og dem der lytter, fordi du får sagt det, du rigtig gerne vil fortælle dem. Og får alle der hører talen, er der ingen tvivl om, at du mener det, du siger.

Ja klart – vi er bange for, at vi ikke kan styre det, og ikke komme igennem talen. Derfor er talen til brylluppet, eller andre store fester, heller ikke stedet at afsløre dybe hemmeligheder eller give en negativ kommentar med på vejen. Fester er til for at fejre det gode, og har du ikke noget godt at sige, så lad være med at holde tale.

For her er vi inde på noget centralt: For at holde en tale fra hjertet, er vi også nødt til at forholde os til de følelser, vi har for dem vi skal tale til. Det gælder om at mærke dem og høre hvad de har at sige. Oftest finder vi jo så, så glædeligt ud af, at der er rigtig mange positive følelser, som vi ikke i hverdagen går og udtrykker overfor hinanden, og så er festtalen et oplagt sted at markere, hvad den eller dem der skal fejres, betyder for os. Det er dét, der er med til at gøre dagen helt unik for både dem der bliver fejret og dem der er gæster.

Det skyldes også, at vi, selvom talen ikke er til os, spejler os i det der bliver sagt, mærker de følelser der er til stede i det, og måske lader vi os inspirere af nogle af de ting der bliver sagt i talen.

Så til din forberedelse:

Sådan laver du en tale hvor du har hjertet med

Sæt dig ned med et stykke papir og mærk efter hvad dem, eller den, du skal holde tale til, betyder for dig. Hvad for nogle særlige oplevelser har I haft sammen? Hvad har personen hjulpet dig med, sagt til dig og givet dig i livet? Skriv stikordene ned, fx i en brainstorm, som et mind map. Hvad kommer frem når du tænker på personen eller personerne? Hvis det er svært at komme i gang, så lav en non-stop writing over, hvad de eller den, du skal holde tale, gør dem til noget særligt som personer, og hvad de betyder for dig.

Når du nu har en masse stof, kan du begynde at strukturere det. Måske vil du starte med at tale om de ting, der for dig definerer de her mennesker og gør dem særlige, og så langsomt kan du arbejde dig ind på, hvad de betyder for dig. Bruger du eksempler og historier, så hav med, hvad pointen er med de eksempler, giv din fortolkning af dem, for det er det, der gør talen personlig og til dit særlige bidrag til dem talen er til.

Centrer din tale, eksempler m.m., omkring tre hovedpointer, og slut af med dit hovedbudskab til dem. Og det behøver ikke at være så højtflyvende. Det er nemlig ofte at, ’derfor er jeg utrolig stolt af dig’, ’derfor elsker jeg dig så utrolig højt’ eller ’og derfor er det så dejligt at være I jeres selskab, og det gør mig så utrolig glad, at I har fået hinanden her i dag’.

Skal du være toastmaster?

Som toasmaster er det selvfølgelig din opgave, at guide gæster og værter sikkert gennem en dejlig aften. Som tidligere tjener er det vigtigt at sige: Husk hele tiden at koordinere med køkkenet! Placér indslagene efter, hvordan du ved at det vil passe værtsparret og så der kommer et godt miks af sange, taler m.m.

Bliv nævnt i invitationen, så folk kan kontakte dig om, at de kommer med et indslag, så du kan forberede dig i god tid inden selve dagen, og ikke under voldsomt tidspres under middagen.

Der er selvfølgelig en formel talerrække ved bryllupper, men hvis det er noget dit værtspar kan lide, så lav fx om på rækkefølgen, sådan som du synes det passer bedst. Personligt synes jeg at det er fjollet, at bruden, hvis hun vil holde tale, kommer langt nede i rækken. Hvorfor ikke lige efter gommen, da de to taler jo hører sammen? Tænk over hvordan det passer bedst, fx ved at du ved lidt om, hvad de forskellige talere vil sige. Dette er også en god hjælp til at hjælpe folk – i god tid inden den store dag – med at komme i gang med at tænke over, hvad de vil sige. Og du kan hjælpe dem, der er i vildrede, ved at spørge; hvad vil du rigtig gerne sige til dem?

Som toastmaster vil du typisk præsentere dig, efter at du er blevet præsenteret og sige noget om, hvordan du regner med at styre programmet, måske takke for æren og sige noget kort til brudeparret. Du er den der sætter rammen, og kan også lægge stilen ved at lægge ud med at hylde brudeparret, sige noget om hvad du mener gør dem særlige, og at det er I alle glade for at fejre i dag. Du er jo nemlig også på en måde en repræsentant for hele selskabet, og kan lægge ekstra skål ind for værten(erne) og sætte stemningen og atmosfære. Typisk vil du også holde tale undervejs, og som afslutning på aftenen, kan du sige noget, der rammer hele aftenen ind. Så forbered også hvad du vil sige til sidst, som en sidste hyldest. Du kan selvfølgelig moderere det efter hvad der er blevet sagt og sket i løbet af aftenen. Men at du har tænkt over, hvad du vil sige til sidst på forhånd, er med til at give dig ro omrking det undervejs.

Tager I den formelle, og sikre vej, er rækkefølgen:

Bryllupstalerækken

1. Værten (som typisk er gommen selv eller brudens far eller mor). Der bliver budt velkommen, og toastmasteren præsenteres. 

2. Toastmasteren  – præsenterer sig selv, fortæller om aftenen etc.   

3. Brudens far.
4. Brudgommen.
5. Forlover.
6. Brudgoms far.
7. Bruden (hvis hun vil)

Herefter kommer folk i rækkefølge efter, hvor tæt de er på parret.