Archive for the ‘Råd om mundtlig kommunikation’ Category

Tal til rygsækken

Målgruppe, målgruppe, målgruppe …

Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation – eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?

Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.

Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed.  Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.

Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.

  • Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
  • Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
  • Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
  • Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?

Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.

Vent med at tale!

Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.

Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden.  Og begynd så først at tale når DU er klar!

De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum

Find kernen i dit oplæg!

Sidder du og skal udforme et oplæg? Du har svært ved at finde ud af, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med? Du læser og læser for at være sikker på, at du ikke glemmer noget vigtigt? Oplægget kører rundt i hovedet – og til sidst starter du måske power point programmet, og begynder at sætte ting ind, som du synes du skal ind på, bare for at føle, at du kommer i gang med at forberede oplægget? Så sluk straks computeren, og vend rapporten om!

Læg det hele væk. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad synes jeg selv er det vigtigste her? Hvad synes jeg selv er det væsentligste! Stil dig selv spørgsmålet, for du har selv svaret.
Lad være med med at censurere det, du tænker, og skriv det så ned på et stykke papir – yes – et helt gammeldags stykke hvidt papir til løse noter og tanker er nogle gange en fantastisk ting! Det skyldes, at vi kan blive fri for det pres, vi ellers typisk lægger over os selv, når vi skriver noget ‘rigtigt’, fx på computeren. Vi giver os med det blanke note-papir lov til at tænke løst – og kreativt – og får dermed lettere adgang til den viden der allerede er inde i hovedet på os!

Bare lad tankerne flyve ud fra spørgsmålet: Hvad synes du selv er det essentielle her?

Først efter denne vigtige fase, som hjælper dig til at finde fokus, kan du gå videre til de andre vigtige spørgsmål, som du arbejder dig igennem ét efter et:

– hvad er det vigtigste, dem jeg skal tale for, har brug for at vide?

– hvad vil jeg gerne have, at du skal vide, kunne, eller gøre anderledes, efter de har hørt mit oplæg? (Hvad skal de bruge det til?)

– hvad skal mit hovedbudskab være?

– hvilke argumenter skal jeg have med?

Hvilke sproglige billeder, visuelle hjælpemidler eller rekvisitter vil hjælpe mig med at få mit budskab igennem til målgruppen?

– hvad er mine tre hovedpointer?

Hæs – eller træt i stemme og kæber?

Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.

 – Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.

Når vi taler – og især når vi holder oplæg – arbejder vores stemme, vores kæber og vores hals. Men vi skal også have musklerne langt nede i kroppen og nede i maven med. Det er her kilden til den stærke – og samtidig runde – stemme sidder.

Træk vejret fra maven – først og fremmest er det vigtigt at få vejrtrækningen helt ned i maven, da du har brug for luft til at  kunne tale. Øv dig i det – maven ud, brystet går op, og pust langsomt ud. Inden du skal holde et oplæg, så få vejrtrækningen langt ned i maven og gør den rolig så godt du kan, det er også med til at nedsætte nervøsiteten og give dig en ro der vil smitte af på oplægget –>det bliver rarere for tilhørerne at lytte til din stemme.

Træk også vejret dybt under oplægget, tag en pause når du går fra en pointe til en anden, hvor du trækker vejret helt ned i maven. Det giver samtidig tilhørerne mulighed for, at lade det, du lige sagde, synke ind.

Mærk din krop. Stemmen skal komme helt nede fra maven af, da det er musklerne hernede der rummer kilden til den stærke stemme. Når du øver dig, så tag en hånd på maven. Tal, og tænk på at stemmen skal komme helt dernede fra. Grunden til, at vi bliver hæse er, at vi lader struben og kæben gøre hele arbejdet, og så overanstrenger vi de to ting. Når du får stemmen ’dybere ned i kroppen’, kan du mærke, at du ikke behøver at spænde i stemmen, og du behøver heller ikke at råbe! Det er slet ikke nødvendigt. Tænk også på, at gøre din stemme lidt dybere.

Forestil dig fx julemandens runde stemme, når han siger ’hohoho …’ eller Edith Piafs ‘NOOOOOOOOON’ (je ne regrette rien…), læg hånden på maven, bøj eventuelt lidt i knæene, mærk ned i kroppen, træk vejret dybt ind, og sig hohoho’, og/eller ‘nooooon (med den å’agtige lyd), slap af i kæberne og i halsen (struben) og mærk stemmen der kommer nede fra maven. Mærk bevægelsen i maven, når den arbejder for at sige ’hoho’ lydene, mærk vejrtrækningen.

Sig fx også vokallyde, for at lære din egen stemme at kende, hvordan den arbejder nede fra kroppen af og kommer ud, og lær at kende, hvordan det føles, når lyden kommer uden at du spænder i hals og kæber. Og så er det selvfølgelig træning, at øve det op, og træne de muskler, der giver stemme ’fra kroppen af’, stærkere.

Og så er det aldrig en dårlig idé, at varme op, i bilen på vej til arbejde, på kontoret eller toilettet, inden du skal tale. Det er jo heller ikke for sjov, at skuespillere, sangere og tv-værter varmer stemmen op, inden de skal på ….

Slap af i kæber og hals. For at mærke forskellen, kan det hjælpe, at spænde af i kæber og hals: start med at massere dine kæber, gab, leg at du er en ko, der tygger drøv, så kan du mærke spændingerne i kæbe-partiet. Masser kæberne med hænderne, blidt og så det løsner.

For at spænde af i halsen: placér tungen bag fortænderne i undermunden, og gab, uden at åbne munden og med tungen der, så kan du mærke, at det strækker lidt ud. Det gør lyden fra stømebåndene lidt runderne, fordi de får lov at slappe lidt af, og det er rart 🙂

Bliver du også nervøs?

Bliver du også nervøs, inden du skal holde en præsentation, eller ved et møde, hvor du gerne vil skyde noget ind i diskussionen?

Så er du helt normal! Nervøsitet er en helt naturlig reaktion på den usikkerhed, der følger med ved at være i ‘spot light’.

Hvad gør man? Acceptér, at du bliver nervøs – det er helt normalt! Det hjælper ikke, at blive irriteret på sig selv over, at man bliver nervøs. Forbered dig på oplægget, så du selv føler dig klar. Gør dig klart, hvad det vigtigste er, du gerne vil have sagt, så skal du nok komme sikkert og hurtigt frem til det, når du taler – tro mig! Og træk så vejret dybt, inden du går i gang, og undervejs, det sænker altsammen nervøsiteten, og kan få den til at flyve væk igen!

  • Allerførst hjælper det, at acceptere, at du bliver nervøs. Sig ‘hej nervøsitet, det er ok du er her’. Du vil bare passe på mig.
  • Og så gælder det om, at være forberedt. At være forberedt giver en følelse af overblik over situationen. Du ved hvor du skal hen, hvad der skal ske, hvad du skal tale om etc., hvem der skal lytte. du ved hvordan du kommer hen,  hvad du vil have på (ja, det er rart også at have dette på plads) dine remedier er klar – og du ved, hvad du gør, hvis Power Pointen (eller mikrofonen) strejker.
  • Hav dit hovedbudskab klar. Til en præsentation kan tiden skride pga. spørgsmål, det du havde forberedt tager længere tid end du troede, eller bøvl med teknikken eller andre oplægsholdere har stjålet tiden. Vær derfor bevidst om, hvad det vigtigste er, du vil have sagt, så skal du nok få det sagt, selvom du pludselig kun har 10 minutter i stedet for 40. DEt er også det publikum sidder og søger efter i det du siger. Får du sagt det vigtigste, du gerne vil sige, er din præstation en succes. Dette gælder også inden et møde, hvor du gerne vil spille ind. Tænk over dagsordenen inden, og hvad du umiddelbart tænker om det, I skal tale om. Hermed får du allerede din hjerne i gang, og det bliver lettere for dig, at forholde dig til de andres udspil, i forhold til, hvad du selv mener og ved, og gør det lettere for dig klart at kunne formulere dit indspark under mødet.
  • Tag den med ro. At have god tid til at ankomme, blive bekendt med rummet, teknikken, og gøre dig klar, giver dig en ro, du tager med dig, når du går i gang med din præstation. Men husk også, at give dig tid undervejs. Stil dig op, kig på folk og træk vejret INDEN du begynder at tale. Mærk lige rummet først. Træk vejret helt ned i maven, mens du forbereder dig, på vej med talerstolen, og undervejs, når du giver dit publikum en pause. Det fortæller din krop; der er ikke fare på færde, og gør dig mere rolig. Samtidig hjælper pauserne dig – og dit publikum – til at have overblik over det der bliver sagt.