Archive for the ‘op på ølkassen’ Tag

Vent med at tale!

Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.

Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden.  Og begynd så først at tale når DU er klar!

De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum

Hæs – eller træt i stemme og kæber?

Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.

 – Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.

Når vi taler – og især når vi holder oplæg – arbejder vores stemme, vores kæber og vores hals. Men vi skal også have musklerne langt nede i kroppen og nede i maven med. Det er her kilden til den stærke – og samtidig runde – stemme sidder.

Træk vejret fra maven – først og fremmest er det vigtigt at få vejrtrækningen helt ned i maven, da du har brug for luft til at  kunne tale. Øv dig i det – maven ud, brystet går op, og pust langsomt ud. Inden du skal holde et oplæg, så få vejrtrækningen langt ned i maven og gør den rolig så godt du kan, det er også med til at nedsætte nervøsiteten og give dig en ro der vil smitte af på oplægget –>det bliver rarere for tilhørerne at lytte til din stemme.

Træk også vejret dybt under oplægget, tag en pause når du går fra en pointe til en anden, hvor du trækker vejret helt ned i maven. Det giver samtidig tilhørerne mulighed for, at lade det, du lige sagde, synke ind.

Mærk din krop. Stemmen skal komme helt nede fra maven af, da det er musklerne hernede der rummer kilden til den stærke stemme. Når du øver dig, så tag en hånd på maven. Tal, og tænk på at stemmen skal komme helt dernede fra. Grunden til, at vi bliver hæse er, at vi lader struben og kæben gøre hele arbejdet, og så overanstrenger vi de to ting. Når du får stemmen ’dybere ned i kroppen’, kan du mærke, at du ikke behøver at spænde i stemmen, og du behøver heller ikke at råbe! Det er slet ikke nødvendigt. Tænk også på, at gøre din stemme lidt dybere.

Forestil dig fx julemandens runde stemme, når han siger ’hohoho …’ eller Edith Piafs ‘NOOOOOOOOON’ (je ne regrette rien…), læg hånden på maven, bøj eventuelt lidt i knæene, mærk ned i kroppen, træk vejret dybt ind, og sig hohoho’, og/eller ‘nooooon (med den å’agtige lyd), slap af i kæberne og i halsen (struben) og mærk stemmen der kommer nede fra maven. Mærk bevægelsen i maven, når den arbejder for at sige ’hoho’ lydene, mærk vejrtrækningen.

Sig fx også vokallyde, for at lære din egen stemme at kende, hvordan den arbejder nede fra kroppen af og kommer ud, og lær at kende, hvordan det føles, når lyden kommer uden at du spænder i hals og kæber. Og så er det selvfølgelig træning, at øve det op, og træne de muskler, der giver stemme ’fra kroppen af’, stærkere.

Og så er det aldrig en dårlig idé, at varme op, i bilen på vej til arbejde, på kontoret eller toilettet, inden du skal tale. Det er jo heller ikke for sjov, at skuespillere, sangere og tv-værter varmer stemmen op, inden de skal på ….

Slap af i kæber og hals. For at mærke forskellen, kan det hjælpe, at spænde af i kæber og hals: start med at massere dine kæber, gab, leg at du er en ko, der tygger drøv, så kan du mærke spændingerne i kæbe-partiet. Masser kæberne med hænderne, blidt og så det løsner.

For at spænde af i halsen: placér tungen bag fortænderne i undermunden, og gab, uden at åbne munden og med tungen der, så kan du mærke, at det strækker lidt ud. Det gør lyden fra stømebåndene lidt runderne, fordi de får lov at slappe lidt af, og det er rart 🙂

Bliv Obama god!

Du er allerede god til at holde præsentationer – men vil du blive genial til det? Du ved godt det der med, at man skal få budskabet skarpt ud over rampen, have en klar struktur på det, du siger, og målrette det, du siger, til dem du vil have til at lytte til det. Men savner du træning i at gøre det i praksis, så det bliver til en leg?

Så er du ligesom mange andre i den situation, at du har brug for at komme ‘i ilden’, og ‘op på ølkassen’ for at finde ud af, hvordan lige præcis du, den du er og med det du kan, kan blive endnu bedre til at fange din målgruppe, få budskabet klart afsted og brænde igennem. Jeg er derfor ved at oprette et hold, hvor vi mødes fire gange af to timer, og hvor I som deltagere kommer i ilden fra start til slut. I har hver gang et nyt oplæg med, som vi arbejder med. Her får I feedback på både oplæg og performance, og vi arbejder med begge dele, så I bliver skarpe på formidlingen af lige præcis dette oplæg til den ønskede målgruppe. Det gælder både indhold, form og gennemslagskraft. I kommer derfor op på ølkassen flere gange, og jeg slipper jer ikke, før ‘den er der’.

Vil du have sådan et kursus? Så skriv til mig på annette@artikulation.dk eller ring på 20335135 for at høre nærmere. Det kommer til at ligge i efteråret 2010. Læs om tidligere kurser på www.artikulation.dk